Se billederne fra den store familieforestilling – PIPPI

PREMIERE OKTOBER 2022

Nu kommer snart den gammelkendte historie om Pippilotte Viktualie Rullegardina Krusemynte Sørøverdatter Pip I Låget Langstrømpe – men tag det roligt, I kan bare kalde hende for Pippi. Det er musicaludgaven med Sebastians fantastiske musik, vi har kastet os over. Så der er garanti for en familieforestilling med fuld gang i den.

Det er den kendte historie, men vi har valgt at give den et twist på flere planer. Scenografien er ikke en klassisk Pippi-scenografi, og vi har indlagt en masse “væsener” i historien. Hvad det gør for forestillingen, må I købe billetter for at opdage. Ellers er det en klassisk Pippi-forestilling med masser af sjov, ballade og skøre indfald. Vi lover et hold af medvirkende, der vil give den fuld gas for, at I kan få en fantastisk tur i teateret.

I vil opleve den underskønne Carmencita lave akrobatiske numre på hesten Pajazzo. I vil opleve den fantastiske Stærke Adolf samt en formidabel sørøverdans. Vi prøver at holde styr på Hr. Nilsson, og Kling og Klang vil have helt styr på lov og orden i den lille by. Midt i det hele står Pippi med alle sine skøre påfund sammen med vennerne Tommy og Annika.

Som bonus vil der være gode råd om børneopdragelse og eksempler på MEGET artige børn. I kan roligt glæde jer til dette brag af en forestilling.

Forestillingen spiller i oktober og november 2022 samt januar 2023.

Billetpris: 95 kr.

Køb din billet her:

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.