Musefælden

I London er der begået et mord. Flere kilometer væk dukker politiet op hos et ungt, nystartet hotelværtspar og deres gæster. Netop som politiet fortæller, at der er en morder iblandt dem, sner de for alvor inde – uden mulighed for at flygte. 

Og som sædvanlig hos Agatha Christie er alle gæster tjekket ind på hotellet med deres egne hemmeligheder i bagagen.  

TAS’ børn- og ungegruppe, Mega-gruppen, er klar til at fremføre det klassiske Agathe Christie katten-efter-musen-mysterie med dyb alvor og forløsende komiske indslag. 

På trods af at skuespillerne er mellem 12 og 21 år, er deres indlevelse og engagement helt i Agatha Christies ånd, og vi glæder os til at løse mordmysteriet sammen med jer.  

Vi har arbejdet i to skuespillerhold, så det bliver svært at vælge, hvilken forestilling man skal se – vi vil anbefale, at man ser en forestilling i begge weekender.  

Spilledatoer: 22., 23., 29. og 30. april 2023 kl. 15.00.

Billetpris: 50 kr.

Repremiere: Så længe mit hjerte slår – En nat med John Mogensen

Glæd dig til september 2023, hvor vi igen slår scenedørene op til den vittige, rørende og musikalske forestilling om John Mogensen.

Vi kender ham nok alle sammen, men mest kender vi hans sange. ‘Så længe mit hjerte slår’ fortæller i teater og sang om John Mogensens liv. Den foregår et døgn på et værtshus i det indre København. Dér hvor han levede en stor del af sit liv. Gennem anekdoter, mindre optrin, sang og musik stifter vi bekendtskab med flere af de personer, som inspirerede John Mogensen til mange af de hits, vi har hørt i radioen siden 70´erne.

“Jul på Slottet”

IMG 0916lille

Opført d. 14/11 – 13/12 2015

I november og december kan du møde den sprog-kringlede nisse Fimpe, den skønne prinsesse Miamaja, jægeren Valentin, en konge på slankekur og alle de andre kendte skikkelser fra DR’s ’Jul på Slottet’, når Taastrup Amatør Scene slår teaterdørene op til den klassiske forestilling.

”Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Den dejligste måned i nissernes land.”

Der skal ikke meget mere end disse strofer til, før de fleste af os mindes et kongerige i krig, en konge på slankekur, en jul der næsten bliver afskaffet, intriger, kærlighed og masser af julehygge og nisserier. Netop disse elementer er i centrum, når Taastrup Amatør Scene den 14. november har premiere på familieforestillingen ’Jul på Slottet’.

”Da jeg var ni år, sendte DR for første gang julekalenderen ”Jul på Slottet”, og jeg var solgt fra første afsnit. Derfor var det en rigtig stor glæde for mig, da Taastrup Amatør Scene valgte at sætte netop denne forestilling op med mig ved roret. Sammen med skuespillerne er jeg blevet kastet tilbage til barndommen og er igen blevet grebet af den dejlige historie,” siger instruktør Niels Søndergaard.

I ’Jul på Slottet’ tages vi med til et fattigt kongerige, der må betale krigsskadeerstatning til nabolandet Montania enten i form af kongens vægt i guld eller ved at gifte prinsesse Miamaja bort inden jul. Grev Rabsenfuchs forsøger at spolere planerne sammen med sin nevø Junker Juchs, mens nisserne – far Magnum, mor Trisse, deres søn Fimpe og onkel Mirko – der også bor på slottet, forsøger at hjælpe til med at sprede julestemning. Samtidig forelsker den skønne prinsesse Miamaja sig i den simple jæger Valentin.

Skuespillere i alle aldre står klar til at indtage de skrå brædder.

”’Jul på Slottet’ er årets store familieforestilling her på teateret. Vi kan endnu engang invitere inden for til et par timer i selskab med et hav af engagerede skuespillere, hvoraf nogle har stor erfaring på de skrå brædder, mens andre træder ind på scenen for første gang. Derudover står den også på et gensyn med Musikskolens elever, der leverer skøn musik, som man kun kan komme i julestemning af, og endelig er der et væld af frivillige bag scenen, som sørger for alt fra kulisser og kostumer til lys og lyd. Jeg håber, at publikum har lyst til at komme i julestemning sammen med os,” siger formand på Taastrup Amatør Scene Tine A. Rigét.

Tilbage er vist kun at sige:

Det’ sørme – det’ snart – det’ jul.

På glædeligt teaterkig!

Dyrene i Hakkebakkeskoven

Dyrene i Hakkebakkeskoven – Maj 2015

Dyrene i Hakkebakkeskoven

Dyrene i hakkebakke skoven plakat2

Taastrup Amatør Scenes ´Øvede- og elitegruppe er denne gang gået sammen

for at spille “Dyrene i Hakkebakkeskoven” af Thorbjørn Egner.

En sjov og hyggelig fortælling om Klatremusen, Mikkel ræv og alle de andre dyr fra Hakkebakkeskoven,

spillet på en utraditionel, humoristisk og moderne måde med sang, musik og dans for alle aldre

– Så tag hele familien under armen og kom en tur i skoven på Fredensvej 1.
De bedste teater hilsner instruktørerne Kathrine, Helena og Jennifer