Bølle Bob

Bølle Bob

Bølle Bob
I foråret 2019 kan du synge med på de velkendte sange “Bob, Bob, Bølle Bob”, “Vi er ikke rigtig voksne” og “Åh, Smukke Sally”, når Taastrup Amatørscenes ungdomsgruppe indtager scenen med forestillingen “Bølle Bob”.

Gunnar Geertsens kendte musical er historien om drengen Bob, der sammen med de andre unge i byen kæmper med de udfordringer, der er i overgangen fra barn til voksen. De unge er altid friske på lidt ballade for at peppe stemningen i byen op. Alle er med, bortset fra Lisemette, som er klassens søde og artige pige. Det vil hun gerne ændre, så hun søger hjælp hos Bob, der er byens frækkeste dreng. Men opgaven bliver lidt af en udfordring for Bob, da Lisemette er alt for pligtopfyldende.

Foruden de unges egne problemer kæmper de også med den forstyrrede og altid forvirrede lærer fru Basse, som aldrig er til undervisningen, den flittige forretningskvinde Blom, som vil nedlægge lossepladsen, hvor de unges ven, Valde Underbid, bor, og den meget entusiastiske lokalfotograf Iversen, der vil gøre byens kvinder til fotomodeller.

Forestillingen spiller i den 23., 24., 29., 30. og 31. marts samt den 5., 6. og 7. april 2019.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.